Nordic Summit of Species

I september 2025 var vi vært for verdens første Nordic Summit of Species! Dette arrangement fandt sted 12.-13. september hos VIA University College i Aarhus C, hvor vi samlede ca. 150 deltagere fra foreninger og organisationer fra hele Norden – and beyond – som arbejder med naturens rettigheder og med at give de mange arter vi deler verden med en stærkere stemme. Som arrangementet hovedtaler deltog ingen ringere end Sacha Dench AKA ”the human swan”, FN ambassadør for migrerende arter.

Arternes Ambassadører var hovedarrangør i samarbejde med vores søsterorganisation i Sverige Arternas ambassad Viskan-Borås og andre skønne folk som bl.a. “Snæfellsjökul for President”, den islandske bevægelse som i 2024 skabte overskrifter verden over ved at køre kampagne for at få en gletsjer som præsident.

Arrangementet bød på et rigt to dages program spækket med vilde workshops, inspirerende oplæg og farverige manifestationer, læs mere på hjemmesiden.

The Nordic Summit of Species blev gennemført i partnerskab med VIA University College Aarhus C med støtte fra Nordisk Ministerråd og FO Puljen under Aarhus Kommune,

Foto fra Nordic Summit of Species 2025, se flere stemnignsfulde billeder fra begivenheden af fotograf Søren Helbo her.