Fascinerende Flagermus

Hvordan mon det føles at flyve og skrige som en flagermus? Lær om flagermusens sanser gennem dette kreative foredrag af kunstner og ambassadør for brun langøret flagermus, Linh Le. Vi vil komme helt tæt på flagermusens måde at være i verdenen på, dens sanser og rolle i naturen, ved at lytte til lydoptagelser af forskellige flagermus-skrig, sammenligne vores hænder med flagermus-vinger, samt smage på den mad som flagermus verdenen over hjælper med blandt andet at beskytte og bestøve. Flagermus er fascinerende nataktive pattedyr, der spiller en vigtig rolle i opretholdelsen af sunde økosystemer og er, trods de mange myter, hverken farlige eller skadelige.

Med foredraget hylder vi flagermusens eksistens og siger: Fred mellem Folk og Flagermus!

ARTERNES AMBASSADØRER står bag arrangementet. I 2026 tilbyder vi gratis arrangementer i hele landet takket være en bevilling fra Aage V. Jensens Fond.